Polsk busproducent skal levere 99 busser til Norges hovedstadOnsdag 21. september 2016 kl: 07:10 Af: RedaktionenI begyndelsen af næste år vil antallet af Solaris-busser i Oslo stige med 99. Det er det antal, som den polske busproducent har indgået aftale om at levere til den kollektive trafik i og omkring den norske hovedstad
Som noget lidt usædvanligt vil busserne være forsynet med intercity-bussæder, selvom busserne kun skal køre i Oslo-området. Motorerne vil køre på det bæredygtige HVO-brændstof, der ligner dieselolie, men er et bæredygtigt brændstof. Busserne i de to ordrer skal leveres i begyndelsen af næste år. - Det er en meget stor og prestigefyldt ordre. At vinde dem viser, at Solaris-mærket har vundet de norske kunders tillid, siger Eberhard Wolters, der står for salg, marketing og eftermarked hos Solaris. Solaris oplyser, at der i dag kører 369 Solaris-busser på gader og veje i 24 norske byer. Når de to nye ordrer er leveret i løbet af første kvartal næste år, vil antallet af leverede Solarisbusser i Norge være oppe på 468. Dermed vil Solaris være blandt de førende - hvis ikke den førende leverandør af lavgulvsbusser i Norge. - Oslo og forstæder er meget vigtige for Solaris, siger Sverre Skaar, der er direktør for Solaris Norge AS. - Ordrerne viser, at vi har de succes-faktorer, der skal til, når det gælder eftermarked, støtte og slag i Norge. Jeg er meget stolt over, at Solaris vil få en stor markedsandel i den norske hovedstad, når det gælder busser, siger han videre. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |