ID-kontrol og sporproblemer har påført togtrafikken kundetab

Onsdag 31. august 2016 kl: 08:42
Af: Redaktionen

Det er uklart, hvor længe de svenske myndigheder vil opretholde kravet om, at togselskaber og færger skal kontrollerer passagernes ID-papirer - eksempelvis pas eller kørekort - på den danske side af Øresund. I mellemtiden søger eksempelvis DSB løsninger, hvor kontrollen gennemføres med så få gener for kunderne som muligt, hvilket gælder både rejsende til lufthavnen og rejsende over Øresund

DSB konstaterer i forbindelse med halvårsrapporten for 2016, at ID-kontrollen har betydet tab af kunder - og at kundetabet over Øresund har bidt sig fast.


Ud over at have tabt kunder på forbindelserne over Øresund, har DSB’s fjerntogstrafik de senere år været præget af et betydeligt tab af kunder som direkte følge af store sporarbejder på Vestfyn i 2015 og Østfyn i 2016. 


DSB står foran at skulle genvinde de tabte kunder i et marked præget af stadigt stigende konkurrence fra både privatbiler og langdistancebusser. 


Det kræver et øget fokus på konkurrencedygtighed - både på service og priser - påpeger DSB.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.