Fonde giver tilskud til efteruddannelse

Mandag 29. august 2016 kl: 08:45
Af: Redaktionen

Alle medlemmer af arbejdsgiverorganisationen ATL modtog i den forløbne uge en opkrævning til HTSK-fonden og til TSU. Opkrævningen indeholder også bidrag til den nyetablerede HTUS Udviklings- og Samarbejdsfond. Fondene yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse

Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under uddannelsesfonde. Her er der også en liste over samtlige kurser, man kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. 


ATL fremhæver, at virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, ikke skal genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra uddannelsesfondene. 


PensionDanmark henter automatisk oplysningerne fra efteruddannelse.dk. Herefter får man en mail, hvor der gøres opmærksom på, at man også kan få tilskud fra en uddannelsesfond. 


PensionDanmark opkræver 780 kroner pr. medarbejder pr. år til HTSK-fonden. Sidste frist for indbetaling er 14. september. Opkrævningerne til fondene sker hvert halve år. 


ATL tilbyder et kursus, hvor interesserede kan få mere at vide om, hvordan de får glæde af kompetenceudviklingsfonden - klik her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.