En særlig Volvo har sat hastighedsrekordOnsdag 24. august 2016 kl: 11:10 Af: Jesper ChristensenVolvo Trucks' The Iron Knight er verdens hurtigste lastvogn - gange to. Den har slået hastighedsrekorden i kategorierne 500 og 1.000 meter fra stående start. Rekordvinderen er specialbygget i alle detaljer bortset fra motoren og den serieproducerede I-Shift-gearkasse med dobbeltkobling Volvo Trucks' The Iron Knight, der blev kørt af Boije Ovebrink, har nu vundet de officielle hastighedsrekorder for distancerne 500 og 1000 meter. Under arbejdet på lastvognen fandt et ekspertteam fra Volvo Trucks nye og fremsynede måder at kombinere teknologi med design. - Dette viser, at vores I-Shift-gearkasse med dobbeltkobling har et enormt potentiale, og at det ikke svigter dig under ekstreme forhold. Det faktum, at vinderen af disse verdensrekorder bruger den samme gearkasse som den, der sidder i vores serieproducerede FH-lastvogne, er noget, vi virkelig er stolte af, siger Claes Nilsson, der er administrerende direktør for Volvo Trucks. Med en gennemsnitshastighed på 169 km/t og en tid på 21,29 sekunder slog The Iron Knight den internationale hastighedsrekord for 1.000 meter fra stående start. Den slog også den tilsvarende rekord for distancen på 500 meter med 131,29 km/t og 13,71 sekunder. Det rekordvindende løb foregik på en lukket testbane i Nordsverige. - Specialister fra flere forskellige Volvo Trucks-afdelinger har arbejdet tæt sammen på at udvikle en lastvogn med en uovertruffen ydelse. Bortset fra Volvo Trucks' drivline, som er selve hjertet i The Iron Knight, har vi håndbygget lastvognen hele vejen igennem. Det faktum, at det er lykkedes os at sikre ikke blot én rekord, men to er absolut fantastisk, siger Olof Johansson, der er tekniker hos Volvo Trucks. Bag rattet i The Iron Knight sad Boije Ovebrink, der har over 30 års erfaring med racerløb i både bil og lastvogn. Han har tidligere slået fem hastighedsrekorder og i 1994 blev han europæisk Truck Racing Champion. - Volvo Trucks' The Iron Knight kan opsummeres med ét enkelt ord: perfektion. Den er flot at se på og har et kraftcenter, der er uden sidestykke, når speederen trædes i bund. Det er den tredje rekordvindende lastvogn, jeg har kørt, og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre opfølgning på Wild Viking og Mean Green, siger Boije Ovebrink. Sådan foregik rekordløbene Løbene fandt sted på "Skellefteå Drive Center", der er en tidligere flyveplads uden for Skellefteå i Nordsverige. Hastighedsrekorden blev overvåget og godkendt af det internationale motorsportsforbund, FIA. Lastvognen dækkede distancen i begge retninger. Den gennemsnitlige tid og hastighed blev beregnet på baggrund af disse to løb. Det rekordvindende resultat, som FIA præsenterer, er gennemsnitshastigheden for de to racerløb. Volvo Trucks' tidligere rekordvindende lastvogne
The Iron Knight - en rekordvindende lastvogn
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |