IC2 er ude af togdriften

Tirsdag 9. august 2016 kl: 12:47
Af: Redaktionen

IC2 er den korte udgave af IC4-togets til brug for regionaltrafik. Der er endnu flere problemer med IC2 end med IC4, så nu trækker DSB de syv IC2-togsæt helt ud af køreplanen

DSB’s IC2-tog bliver med DSB’s nye køreplan trukket ud af regionaltrafikken på Vestfyn. Det er usikkert, om IC2 nogensinde kommer i drift igen. Det skriver Ingeniøren på baggrund af en intern DSB-meddelse, som mediet har fået kendskab til.


DSB’s beslutning om at trække IC2 ud af drift kommer i kølvandet på en kraftig nedtrapning af kørslen med toget. Bruges af IC2 er næsten halveret i 2016 sammenlignet med 2015.


IC2-togene har en endnu dårligere driftsprofil end IC4-togene. De kører i gennemsnit kun ca 3.000 km mellem hvert tekniske nedbrud, IC4 kører i gennemsnit knap 5.000 km mellem hvert nedbrud. Til sammenligning kører de ca. 25 år gamle IC3-tog 48.000 km mellem hvert nedbrud.


DSB har købt 23 IC2-togsæt. Heraf har indtil videre kun 7 togsæt været indsat i passagertrafik.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.