Vojens-vognmand har fået fire nye gardintrailer

Fredag 1. juli 2016 kl: 11:55
Af: Redaktionen

Vognmandsfirmaet Jepsen & Fredsholm ApS i Vojens har hentet fire nye fire-akslet Kel-Berg gardintrailer med truckbeslag ind-og udvendigt hos Lastas i Hedensted

Vojens-vognmand har fået fire nye gardintrailer
Trailernes chassis’er er opbygget med et letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Trailerne er forsynet med cyklistværn i begge sider lukket med alu-plade.


Trailerne har truck-beslag i bagenden og langsgående skinner indvendig for medbringer-truck. De er også forsynet med en lukket galvaniseret pallekasser med stor låge og plads til 24 paller.


Gardinopbygningerne består af et manuelt betjent hævetag med pumpe, så tagene kan hæves 400 mm. Opbygningerne er leveret med Flex-strap-system, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere 
og 24 brædder. Bundene er udført i 28 mm hårdtræsplanker.


Trailerne har luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Trailerne er XL godkendte og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg. 
De nye trailere med truck-beslag til medbringertruck er leveret af Anders Larsen.


Vognmandsfirmaet Jepsen & Fredsholm ApS i Vojens beskæftiger omkring 30 medarbejder. Firmaet kører blandt andet med byggematerialer, stykgods, maskiner, kølegods, korn, såsæd, grus og sand.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.