Wirehejs skal bruges til fragt af skurvogne og stilladser



Mandag 27. juni 2016 kl: 11:23
Af: Redaktionen

Opbyggervirksomheden Sawo’s afdeling i Tilst vest for Aarhus har leveret et nyt CLF219 wirehejs med en tipkapacitet på 18 ton til Mars Stilladser A/S i Aarhus

Hejset er monteret på et to-akslet MAN-chassis af modeltype TGM 15.250, hvis akselafstand blev tilpasset for optimering af opbygningen.


Opbygningen er monteret med hydraulisk udskydbar kofanger, og hejset er leveret i en sort farve. Mars Stilladser A/S vil med den nye opbygning kunne transportere op til syv meter kasser. 


Mars Stilladser A/S beskæftiger sig til dagligt med udlejning af skurvogne og stilladser. Den nye opbygning vil hjælpe virksomheden og dens medarbejdere i deres daglige arbejde i forbindelse med kørsel af deres udlejningsprodukter.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.