Flertal på Christiansborg er blevet enige om en ny postlov

Tirsdag 3. maj 2016 kl: 09:43
Af: Jesper Christensen

Fremover skal Post Danmark, der er en del af den svensk-danske postkoncern, PostNord, kun levere breve og pakker i hverdagene. Derudover vil A-brevet forsvinde og PostDanmark få fem dage til at uddele breve

Bag aftalen, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation med kraftigt faldende brevmængder, står udover regeringspartiet Venstre, også Socialdemokratiet, Dansk Folkeprati, Liberal Alliance, Radikale, SF og Konservative. Partierne Enhedslisten og Alternativet er ikke med i aftalen, der faldt på plads tirsdag morgen.


En opgørelse fra Post Danmark viser, at en familie i gennemsnit sender under fire A-breve om året, hvilket er 82 procent mindre end i 1999, hvor vi sendte flest A-breve.


Med aftalen om en ny postlov vil det fremover komme til at koste et gebyr at få omdirigeret sin post - eksempelvis til et sommerhus. Aftalen vil betyder besparelser hos PostDanmark for 328 millioner kroner.


Den danske stat ejer 40 procent af aktierne i postkoncernen PostNord, der blandt andet har datterselskaberne Post Danmark i Danmark og Posten AB i Sverige.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.