Dansk samarbejdspartner stillede sikkerhed for hollandsk lovbryder

Fredag 12. februar 2016 kl: 12:55
Af: Jesper Christensen

En medarbejder fra Tungvognscenter Syd, der hører under Sydøstjyllands Politi, kontrollerede onsdag i denne uge en hollandsk lastbil og dens chauffør i Esbjerg. Det viste sig, at chaufføren tidligere havde kørt uden førerkort i takografen, hvilket forsagede fem overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid og brug af kontrolapparat, hvilket udløste en bøde

Chaufføren havde ligeledes kørt cabotage-kørsel, uden at han kunne fremvise de korrekte fragtbreve. Det udløste også en bøde.


Den samlede bøde blev på 65.000 kroner, og den hollandske chauffør og vognmand skulle stille sikkerhed for beløbet, hvis transporten skulle køre videre.


Vognmandens danske samarbejdspartner valgte at betale beløbet til politiet, så transporten kunne fortsætte. Sagen skal nu for retten senere i år, hvor anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om frakendelse, at chaufføren skal have frataget retten til at køre bil i Danmark.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.