V-Regeringen: Vækstaftale styrker vækst i hele DanmarkTirsdag 9. februar 2016 kl: 23:00 Af: RedaktionenTirsdag indgik V-Regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en række initiativer til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark. Grundlaget i aftalen blev grundlagt, da de fire partier blev enige om Finansloven for 2016. Her blev der afsat en årlig ramme på 150 millioner kroner til vækst og udvikling. Tirsdagens aftale udmønter blandt andet denne pulje - Vi tager med aftalen endnu et skridt mod at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. De 16 konkrete initiativer i aftalen vil være med til at sikre gode vilkår for produktion og bosætning i vores landdistrikter. Jeg er glad for, at partierne med aftalen bakker op om regeringens ambitioner om også at få vækst uden for de store byer, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Aftalen indeholder 16 initiativer, som V-Regeringen og aftalepartierne regner med vil medvirke til at forbedre vilkårene for produktion og investeringer og for at bo og leve i hele Danmark. Det sker blandt andet ved at nedsætte færgetaksterne til gavn for turisme og bosætning på øerne. Der afsættes 48 millioner kroner i 2016 og 95 millioner kroner fra 2017 og frem til formålet. Der afsættes også 200 millioner kroner til en bredbåndspulje. Herudover afsættes blandt andet 30 millioner kroner årligt fra 2017 til lavere elafgift for forlystelser. De tre partiers og V-Regeringens ordfører siger i en fælles udtalelse om den netop indgåede vækstaftale: - Vi prioriterer med aftalen, at det bliver flere muligheder for at arbejde og bo i hele landet. Det gør vi blandt andet ved at prioritere lavere færgetakster til de danske småøer og give mulighed for bedre bredbånd, men også ved lavere elafgifter for forlystelsesparker og målrettede indsatser i de områder af landet, der er præget af størst tilbagegang. Ordførerne bag udtalelsen er: Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, Christina Egelund, Liberal Alliance, Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti og Torsten Schack Pedersen, Venstre. Den samlede aftale indeholder følgende initiativer:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |