Scania sænker præmien og gør forsikringsdækningen bredereTorsdag 4. februar 2016 kl: 15:18 Af: RedaktionenScania lægger op til konkurrence på det danske marked for lastbilforsikringer ved at udvide mulighederne og sænke priserne på forsikringer. - Scania samarbejder med Tryg Forsikring og er fuldt konkurrencedygtige med de øvrige forsikringsselskaber, siger filialdirektør for Scania Finans Insurance Filip Högfeldt - Vi er i stand til at udarbejde en skræddersyet løsning til alle vognmænd med særdeles attraktive vilkår samt konkurrencedygtige præmier, påpeger han. Når danske vognmænd skal købe forsikringer i dag, vælger de ofte at gå direkte til forsikringsselskaberne eller en forsikringsmægler, fordi de kan tilbyde helhedsløsninger som relaterer til virksomhedsdriften samt andre forsikringer som indbo-, bil- og husforsikringer. Scania peger på, at mange Scania-ejere vil få store fordele - såvel tidsmæssige og økonomiske - ved at tegne lastbilforsikringerne hos Scania. En Scania-forsikringsløsning indeholder alle de gængse forsikringer, som er nødvendige at have som dansk vognmand. Som supplement til den traditionelle lastbilforsikring tilbyder Scania også en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de omkostninger, man som vognmanden får, hvis ens virksomhed forårsager skade på andre eller andres værdier. Scania tilbyder også den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som dækker medarbejderne, hvis de får en skade på jobbet. Scania tilbyder at skræddersy forsikringerne præcis til det aktuelle behov hos den enkelte vognmand. Jo flere Scania-løsninger man som vognmand vælger, jo billigere bliver det at købe lastbilforsikringen. - Vi kan give helt op til 20 procent i rabat, hvis en vognmand køber hele pakken, siger filialdirektør for Scania Finans Filip Högfeldt. Han fremhæver en række fordele ved Scanias forsikringsløsninger:
- Scania leverer lastbiler suppleret med en meget bred portefølje af service- og finansieringsydelser. Vi kan tilbyde den maksimale tryghed, når det gælder drift af lastbiler og tilhørende materiel. Scania vil være totalleverandør af løsninger til branchen, og med vores forsikringskoncept kan vi nu tilbyde vognmanden en komplet løsning, siger Filip Högfeldt. Om Scania Finans - udbyder af Scania lastbilforsikringer
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |