Vognmand fra Aabyhøj har fået en ny tiptrailerMandag 30. november 2015 kl: 14:09 Af: RedaktionenLastas i Hedensted har leveret en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med et lad, der kan rumme 37 kubikmeter, til Vognmand Gunnar Gertsen ApS i Aabyhøj Lastas har opbygget tipkassen med sider fremstillet 40 mm aluprofiler, en kraftig bund på 7 mm af aluminiumsplade i speciel slidstærk kvalitet, og en tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassiset for automatisk åbning. Bagklappen er fremstillet af 40 mm plade med kraftig kantrammer. Vognmandsfirmaet blev grundlagt i Aabyhøj i 1938 af vognmand Gunnar Gertsen. I 1973 købte Gunnar Gertsen pladsen på Sylbækvej i Åbyhøj, der i dag stadig huser firmaets lastbiler. I 1973 blev sønnen Knud Gertsen ansat og kørte som chauffør i et par år. I 1975 overtog han vognmandsfirmaet efter sin far. Knud Gertsen driver i dag firmaet sammen med sin hustru Vera Gertsen, der fra kontoret styrer den daglige økonomi samt firmaets otte vogne. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |