Norsk vognmand har fået sin nye bil opbygget i Danmark

Fredag 28. august 2015 kl: 13:33
Af: Redaktionen

Scanias opbygningsafdeling I Vojens har leveret en fire-akslet Scania R 730 V8 opbygget med kroghejs til Nome Container Service AS på Sluseveien i Lunde i Telemarken i Norge

Norsk vognmand har fået sin nye bil opbygget i Danmark
Det er sælger Bjørn Ask fra Norsk Scania i Skien,  der har stået for salget af bilen, mens Scania Danmarks opbygningsafdeling har stået for opbygningen af lastbilen, efter den havde været en tur forbi Joab i Sverige for at få monteret kroghejset.


Den nye lastbil, der har en akselafstand på 3550 mm, skal køre med beton-elementer og udføre andre transportopgaver.


Ejerne af Nome Container Service er far og søn, Tor Åge og Jan Vidar Torsberg. Firmaet har eksisteret i 35 år og kører blandt andet dagsrenovation for Nome Kommune og distribution og langturs transport. 


Firmaet har 18 ansatte og en vognpark på godt 20 køretøjer.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.