Forladt lastbil holdt på motorvej i Østrig med døde mennesker

Fredag 28. august 2015 kl: 09:01
Af: Redaktionen

71 flygtninge - 59 mænd, 8 kvinder og 4 børn - blev torsdag fundet døde i lastbil, der holdt på en motorvej i nærheden af byen Parndorf cirka 45 kilometer fra Østrigs hovedstad, Wien, og cirka 60 kilometer fra den østrigsk-ungarnske grænse. Lastbilen var ifølge flere medier indregistreret i Ungarn


Politiet i Østrig og Ungarn samarbejder om at finde frem til lastbilens chauffør, der havde forladt lastbilen. Ifølge det østrigske indenrigsministerium er der fundet 71 mennesker i lastbilen, der var opbygget med en lukket kasse.


Torsdag aften oplyste de østrigske myndigheder, at de omkomne mennesker, der blev fundet i bilen, havde været døde i op mod to døgn - angiveligt på grund af iltmangel. Ifølge den østrigske avis Krone, er der fundet spor i lastbilen, der tyder på, at de indespærrede mennesker i lastbilen, har forsøgt at komme ud.


De østrigske myndigheder mener, at de omkomne var døde inden lastbilen kørte ind i Østrigs på et tidspunkt mellem klokken 9 onsdag og klokken 6 torsdag morgen.


Avisen Krone skriver fredag, at lastbilen en gang har tilhørt en slovakisk pølseproducent. Senere blev lastbilen overtaget af en rumæner, der indregistrerede den i Ungarn.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.