Uddannelsesorganisation har indviet nye lokaler i BrøndbyOnsdag 26. august 2015 kl: 11:51 Af: RedaktionenDekra-organisationen, der er Danmarks største private udbyder af AMU-kurser inden for transport, holdt tirsdag officiel indvielse af sine nye lokaler på Kirkebjerg Allé i Brøndby. Mange samarbejdspartnere mødte op for at fejre indvielsen med en hotdog eller bøfsandwich - og for at snuse til fagligheden i huset samt på den tilhørende manøvrebane Fornemmer vækst - Både medarbejdere og kursister har hurtigt vænnet sig til de nye rammer - og det ses tydedeligt på de kvalitetsmålinger, der foretages efter hvert kursusforløb, at vores satsning i forhold til indretning af faglokaler og manøvrebane, samt investering i nye moderne køretøjer, har båret frugt, siger Helle Bøtcher, der er direktør i Dekra AMU Center Sjælland A/S. - Flere steder udtaler vores kursister, at de ud over kvaliteten af undervisningen er meget tilfredse med vores fysiske rammer og gerne vil tage deres næste kursus her også. Og samlet set kan vi allerede nu fornemme, at vi hver dag får henvendelser fra nye kunder. Det var oprindelig planen, at Brøndbys borgmester Ib Terp skulle stå for den officielle del af indvielsen, men han måtte desværre melde afbud på grund af sygdom. Derfor klippede direktøren selv snoren og takkede i sin korte tale blandt andre Ib Terp og Brøndby Kommune for at tage godt imod alle Dekra’s planer og projekter for uddannelsesstedet. - Det har været et fantastisk samarbejde - ikke mindst med kommunens jobcentre, der støtter op omkring vores uddannelsesinstitution ved at samarbejde omkring uddannelse og jobgaranti til kommunens ufaglærte ledige, sagde Helle Bøtcher ved indvielsen. Fakta
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |