Lastbilen er ladet med Still

Onsdag 12. august 2015 kl: 13:06
Af: Redaktionen

Hver eneste dag leverer Still gaffeltrucks til kunder i Danmark. Det er synligt for enhver, hvad der er om bord på lastbilen, der har fået designet en ny presenning

Hos Still havde man engang en gaffeltruck på toppen af servicebilerne. Men den blev pillet af, da virksomheden miljømæssigt ville vise vejen - ikke kun med miljøvenlige gaffeltrucks. Nu er servicebilerne blevet opdateret med et nyt design med en hånd, som løfter en gaffeltruck, der symboliserer, at hos Still er kundens truck i gode hænder. Med 50 servicevogne skaber det en god synlighed.


Nu er skridtet kommet til selve leverancen af gaffeltruckene, der sker med en lastbil med en trailer på 13,6 meter.


På presenningen er et udvalg af Stills produkter sat op - lige fra den lille elektriske stabler EXU til den store kraftige gaffeltruck RX 60-80.


Traileren er hver dag fyldt op med både nye-, brugte, demo- og lejetrucks, som skal ud til Stills kunder over hele Danmark. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.