Vejtransport før bilen: Seletøj og fjællevogneFredag 17. juli 2015 kl: 10:00 Af: Mikael HansenKumteseletøj, som fordeler trækket på hestens anatomi. I denne sommerserie tager transportnyhederne.dk et tilbageblik på vejtransportens historie. I denne femte artikel ser vi på udviklingen af et effektivt seletøj, som betød at hest og vogn nu kunne bruges til mange slags transportopgaver.
Fra åg til bringesele og kumtesele Åget var det første seletøj af træ, som blev anbragt på oksernes horn, siden kom der typer af åg, som blev fæstnet over bringen på okser eller heste. Udviklingen af et egentlige seletøj, som var sammensat af flere seler, skete i 1100-tallet, hvor bringe-seletøjet og kumteselen blev udviklet. Kumte-seletøjet fordeler kraftoverføringen fra flere dele af hestens anatomi: den øverste del af brystkassen og bringen. Seletøjet var fremstillet af læder med jernringe og jernbeslag i sammenføjningerne. Læderet blev fremstillet af skinderen, men remmesnideren havde ansvaret for at tilpasse, skære og sy seletøjet. Først i 1797 blev remmesniderhåndværket en del af sadelmagerhåndværket. De dertil hørende håndværkerlaug blev samtidig fusioneret. Fjællevognen Fjællevognen var i mange århundreder den dominerende arbejdsvogn i landbruget – i princippet er den af samme type som Dejbjergvognen fra Jernalderen: En firehulet vogn med store, lidt skråtstillede hjul med 8- 12 eger og et karrosseri bygget af træplanker. Og en fjæl er netop en træplanke. Fordelen ved fjællevognen var, at den kunne køre stort set overalt – på marker og ujævne veje. Fællevognen holdt skansen i 2000 år med kun små og få forbedringer. Fjællevognen blev brugt i det danske landbrug helt frem til efterkrigstiden, hvor hestekraften blev erstattet af motorkraft, og fjællevognen udskiftet med større vogne med mindre og velsmurte gummihjul. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |