Venstremand fortsætter som transportordfører

Fredag 3. juli 2015 kl: 07:29
Af: Redaktionen

Først på ugen udpegede Venstres folketingsgruppe Kristian Pihl Lorentzen som medlem af folketingets øverste organ, Præsidiet. Efterfølgende godkendte folketingsgruppen en plan for fordeling af ordførerskaber og udvalgsposter. Kristian Pihl Lorentzen fortsætter på posten som Venstres transportordfører - en post han har bestridt siden 2006

Derudover får Kristian Pihl Lorentzen sæde i Forsvarsudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Retsudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Skatteudvalget samt Kirkeudvalget. Kristian Pihl Lorentzen får også en mere international rolle som næstformand i den danske delegation ved Den Internationale Parlamentariske Union (IPU) samt første stedfortræder i Udenrigspolitisk Nævn.


- Jeg er rigtig glad for og stolt over, at min gruppe fortsat betror mig den eftertragtede og indflydelsesrige post som Venstres transportordfører, siger Kristian Pihl Lorentzen, der konstaterer, at den næste folketingsperiode frem til næste valg bliver travl.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.