Nu begynder letbane-byggeriet i Odense

Torsdag 2. juli 2015 kl: 08:41
Af: Redaktionen

Onsdag den 1. juli blev arbejdet med Odense Letbane for alvor fræset i gang. Borgmester Anker Boye fjernede de første par meter af asfalten på Albanibroen i det centrale Odense.

Odense Letbane P/S påbegyndte arbejdet med letbanebyggeriet ude i byens gader, da borgmester Anker Boye den 1. juli førte fræsemaskinen de første meter. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det er forstrækningen af Albanibroen over Odense, som er det første sted, det egentlige letbanebyggeri startes. Og forstærkningen kræver, at den gamle asfalt bliver fjernet.

Indtil nu er der flere steder i Odense påbegyndt de nødvendige ledningsflytninger, som udføres af de lokale forsyningsselskaber. Allerede den 27. april blev flere veje i Odense lukket for gennemkørsel, så arbejdet med at flytte ledningerne på Stadionvej kunne gå i gang. Dette arbejde vil vare frem til december i år. skriver Fyens Stiftstidende. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.