Lokale baner på Sjælland er gået sammen

Tirsdag 30. juni 2015 kl: 08:09
Af: Redaktionen

De fire lokale togbaner i Region Sjælland er gået sammen med fem lokale baner i Nordsjælland. Ifølge sn.dk - der er Sjællandske Mediers nyhedsside på nettet, bliver de to baneselskaber til et selskab regnskabsmæssigt med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år


Dorthe Nøhr Pedersen, der er direktør for trafikselskabet Movia og bestyrelsesformand for togselskaberne, tror på, at sammenlægningen bliver virkelig god og vil kunne give flere muligheder for at tiltrække dygtige folk.
Trafikselskabet Movia er hovedaktionær i begge hidtidige togselskaber og ejes af Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster.


Det nye fælles togselskab får navnet Lokaltog A/S. Rösli Gisselmann, der indtil sammenlægningen var administrerende direktør for Lokalbanen, bliver direktør for for det nye togselskab, der får omkring 450 medarbejdere.


De sammenlagte togselskaber i Lokaltog A/S transporterer årligt omkring 10,4 millioner passagerer på Gribskovbanen, Hornbækbanen, Frederiksværkbanen, Lille Nord, Nærumbanen, Odsherrredbanen, Tølløsebanen, Østbanen og Lollandsbanen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.