Hul i kørselsordninger: Ben-amputeret kunne ikke komme til lægen

Lørdag 30. maj 2015 kl: 10:30
Af: Mikael Hansen

47-årig socialrådgiver fra Sønderjylland blev visiteret til handicapkørsel, men kunne ikke visiteres til lægekørsel. Efter presseomtale kom er en dispensation, så handicapkørslen alligevel kunne bruges til kørsel til lægen.


DR Nyheder har gravet i de offentlige befordringsordninger, og har fundet en del eksempler på, hvordan bureaukratiske regler gør det svært at bruge ordningerne efter hensigten. Her er et af eksemplerne fra DR's artikelserie:


Socialrådgiveren Pia Sørensen, som bor på landet i Sønderjylland, kom i klemme mellem to offentlige kørselsordninger, da hun for nogle måneder siden fik amputeret sit ene ben efter en blodprop. Konsekvenser var, hun ikke kunne komme til lægen uden selv at betale hele regningen for en liftvogn. Prisen var 1000 kr. og turen ud og hjem igen.


Han blev visiteret til individuel handicapkørsel, men denne ordning kan ikke bruges til kørsel til læge, speciallæge eller sygehus. Og kommunal støtte til lægekørsel til ikke-pensionister gives kun, hvis lægen bor mere end 50 km væk, og udgiften er højere end 60 kr.


Normalt administreres den individuelle handicapkørsel og den kommunalt støttede lægekørsel, så der ikke opstår huller, som det Pia Sørensen er faldet i. Hvis hun havde været pensionist, var problemet ikke opstået. Men som sygemeldt lønmodtager var der ingen ordning, der kunne hjælpe hende.


Løsningen for Pia Sørensen blev en dispensation, så hun godt kunne bestille en tur til lægen gennem handicapkørslen - men ifølge DR Nyheder skete det først da sagen havde været omtalt i pressen - og efter Transportministeriets konkrete indgriben.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.