DTL: Hovedudfordringen er at sikre en reel og fair konkurrence

Fredag 22. maj 2015 kl: 08:57
Af: Redaktionen

EU-kommissionen tog i denne uge kontakt til den tyske regering i anledning af et krav om mindsteløn, som Tyskland indførte ved årsskiftet. EU-Kommissionen's skridt var forventet

Vognmandsorganisationen DTL vurderer, at selvom EU-kommissionen er kritisk over for den tyske lov om mindsteløn, som fra årsskiftet også har omfattet udenlandske chauffører i udenlandske lastbiler, der laster og losser i Tyskland - og eventuelt kører cabotagekørsel - er EU-Kommissionen's initiativ er skridt i retning af en anerkendelse af problemets kerne.


Det, der får EU-kommissionen til at reagere, er ikke et lovkrav om tysk mindsteløn for tyske chauffører - men at den tyske model også gælder for udenlandske chauffører.


- Vi har hele tiden forventet, at EU-kommissionen måtte komme med en reaktion på den tyske beslutning, men min holdning er den samme som den hele tiden har været: Jeg forstår godt det tyske initiativ med mindsteløn. Det er en ikke-optimal reaktion på et reelt problem, siger administrerende direktør i DTL, Erik Østergaard.


- Hvis EU-Kommissionen tror, at problemerne forsvinder, fordi man pålægger Tyskland ikke at kræve mindsteløn på godstransporten, så tror jeg man tager gruelig fejl. For vejtransportens hovedudfordring i dag er, hvordan vi sikrer en reel og fair konkurrence. Det har vi tænkt os at gøre grundigt opmærksomt på til konferencen torsdag 4. juni om social dumping på transportområdet i Bruxelles.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.