Togpassagerer får den største tidsbesparelse

Tirsdag 24. marts 2015 kl: 09:00
Af: Jesper Christensen

I en pressemeddelelse fra Transportministeriet udsendt 24. februar stod der blandt andet, at rejsetiderne mellem København og Hamborg eller Berlin vil blive reduceret med halvanden time, når Danmark og Tyskland bliver forbundet med en tunnel til biler og tog. Transportministeriet havde regnet en gennemsnitlig besparelse. Bilisterne får den mindste tidsgevinst, mens togpassagererne får den største

Transportminister Magnus Heunicke (S) har efterfølgende skulle forklare, hvordan Transportministeriet har regnet tidsbesparelsen på halvanden time ud.


Magnus Heunicke forklarer, at samlede rejsetidsbesparelse for personbiler er opgjort til 63 minutter i den opdaterede samfundsøkonomiske analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt.


Den samlede rejsetidsbesparelse for togrejsende mellem København og Hamborg forventes at være omkring 2 timer, når det samlede Femern Bælt-projekt er realiseret. I dag er rejsetiden fra København til Hamborg 4 timer og 34 minutter og fra Hamborg til København 4 timer og 46 minutter. Når det samlede Femern Bælt-projekt er realiseret, er rejsetiden mellem København og Hamborg beregnet til 2 timer og 40 minutter henholdsvis 2 timer og 31 minutter uden stop undervejs.


Rejsetidsbesparelsen på halvanden time afspejler et gennemsnit af rejsetidsbesparelsen på omkring 1 time for bilrejsende og omkring 2 timer for togrejsende.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.