Transportmesse og DM hører sammenOnsdag 25. februar 2015 kl: 12:07 Af: RedaktionenDM for transportlærlinge finder sted på Transport 2015 i Messecenter Herning. Danmarksmesterskabet bliver afviklet om lørdagen, hvor chauffør- og lagerlærlinge skal gennem en række discipliner, inden den bedste kan træde op på sejrsskamlen Det er Transporterhvervets Uddannelser (TUR), der står for mesterskabet, der finder sted lørdag 21. marts mellem klokken 10 og 16. I år kan TUR i øvrigt fejre 17 års jubilæum som arrangør af mesterskaberne, og Volvo Danmark er igen hovedsponsor. - Vi sætter stor pris på den opbakning, vi får, fra både vores sponsorer og de deltagende skoler. MCH har lagt et kæmpe stykke arbejde i forberedelserne - og vi glæder os meget til at se de ca. 60 deltagere (?) fylde de mange kvadratmeter ud, og dyste i de forskellige discipliner, siger seniorkonsulent Jørgen Jæger fra TUR, der også er DM projektleder. Lager- og chaufførkonkurrencer Mesterskaberne er delt op i to kategorier. Det vil sige, at der afholdes DM for lager- og chaufførlærlinge hver for sig. Hver deltager skal prøves i fem discipliner, og ved dagens afslutning vil der dermed kunne kåres både en Danmarksmester inden for lagerdelen, og inden for chaufførdelen. Der vil afslutningsvis blive kåret en vinder af hver enkelt disciplin, så ti disciplinvindere og to danmarksmestre vil blive fejret ved præmieoverrækkelsen. Discipliner inden for Lager DM
Discipliner inden for Chauffør DM
Dagens program starter klokken 10.00, mens præmieoverrækkelsen ventes at finde sted klokken 15.45. Ud over Volvo Danmark, får TUR støtte til mesterskaberne fra Danske Fragtmænd, ITD, TSU, Lastbilmagasinet, 3F, ATL, DI, DTL, PROJOB, TSU, Schmitz Cargobull, Constructor, MCH og Toyota. Interesserede kan læse mere om TUR og mesterskabet www.tur.dk, der løbende vil blive opdateret med seneste nyt om mesterskaberne. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |