Iveco har fire Danmarks-premierer med til transportmessen i HerningFredag 20. februar 2015 kl: 11:42 Af: RedaktionenPå den kommende messe i Herning - Transport 2015 - i dagene 19. - 22. marts præsenterer den italienske lastbilproducent Iveco fire Danmarks premiere - en ny Daily Hi-Matic med otte-trins automatgearkasse i en 3,5 t version, en ny Daily i en 7,2 t version med nyttelast op til 4,7 ton, en Eurocargo i en 6x2 version, der er markedets første 22 ton lastbil, og en Iveco Stralis Hi-Way i en ny FEP brændstofoptimeretversion, der gør det lettere at spare brændstof
Alle de udstillede lastbiler fra mellemklassen og op efter, er med Iveco's motorsystem Euro 6 Hi-SCR (High efficiency SCR-system). Det er bygget til at overholde de lave NOx grænseværdier udelukkende ved brug af selektiv katalytisk reduktion uden brug af et EGR udstødningsgas recirkulations system. Da motorerne kun indsuger ren filtreret luft i stedet for recirkuleret udstødningsgas, er slidtagen minimal og dermed følger meget lange olieskift- og serviceintervaller på op til 150.000 km. Det giver Iveco's kunder fordele i form af lavere driftsomkostninger og reduceret stilstand i forbindelse med serviceeftersyn. Fra begyndelsen af 2015 kom Euro 6 motorer til Stralis 420-560 hk i en brændstofoptimeret udgave "Euro 6-FEP". Dette system giver en brændstofbesparelse på yderligere 1,5-2 procent. Det har været muligt ved at forbedre motorolieflowet igennem oliekøleren og kun cirkulere olien, når det er strengt nødvendigt og benytte en ny fuldsyntetisk lavfriktions motorolie. Alle modeller med automatisk gearskifte (Eurotronic) er blevet opgraderet med Eco-Roll funktion, der frikobler drivlinen under moderate nedkørsler, hvilket også er med til at forbedre brændstofforbruget. Derudover er skifteintervallet for partikelfilteret øget fra 450.000 km til 600.000 km, hvilket er medvirkende til lavere driftsomkostninger. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |