Vognmændsorganisationer presser på for at få reguleret markedet for varebilskørsel

Tirsdag 27. januar 2015 kl: 13:47
Af: Jesper Christensen

Da Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører blev stiftet i lørdags ved et arrangement i Glostrup, kunne DTL - Danske Vognmænds erhvervspolitiske chef Ove Holm fortælle, at der på varebilsområdet sker mange ting i EU i øjeblikket. Han nævnte eksempelvis, at den hollandske søsterorganisation TLN vil lægge pres på EU-Kommissionen for at få en fælles regulering af markedet

Generelt kunne Ove Holm berette om, at flere europæiske organisationer presser på for at få reguleret markedet, da varebiler efterhånden udgør et stigende socialt og konkurrencemæssigt problem. 


Ved det stiftende møde i den nye forening var der også et indlæg af jurist John Voxström fra Sveriges Åkeriföretag (SÅ). Han fortalte om reguleringen af varebiler i Sverige og kunne berette, at der i Sverige bliver set lige så restriktivt på at lukke varebilsvognmænd ind i erhvervet som vognmænd med lastbiler.


I Sverige går grænsen helt ned til 0 kg - blot man kører gods for fremmed regning. Kravet gælder kørsel med motorkøretøjer. 


I Sverige ser man ikke endnu en kritisk forekomst af varebiler på udenlandske plader. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.