Blokvognstrækkeren er kørt fra Holbæk

Tirsdag 20. januar 2015 kl: 12:05
Af: Redaktionen

Titan Lastvogne A/S i Holbæk har leveret en Volvo FH16 blokvognstrækker med 750 hk til DSV Transport

Den nye Volvo FH16 blokvognstrækker er leveret med den største motor i Volvo Trucks' modelprogram. Euro 6-motoren har 750 hk med et maksimalt drejningsmoment på 3.550 Nm mellem 950-1.400 o/min, I-Shift gearkasse med blokvognssoftware og bagaksler med navreduktion, hvilket tillader en vogntogsvægt på op til 200 ton. 


Derudover er trækkeren udstyret med ACC (Adaptive Cruise Control) og Work Remote til trådløs styring af blandt andet luftaffjedring, start og stop af motor og kraftudtag og tænd og sluk af lygter og blink.


Bilen er solgt og leveret af salgschef Peter Hansen, Titan Lastvogne A/S i Holbæk.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.