Godstog til Malmø vil vokse i længden

Mandag 15. december 2014 kl: 13:48
Af: Redaktionen

I december og januar vil der som et forsøg blive kørt tre godstog af en længde på 835 meter fra Hamborg via Taulov, København,Øresundsbron og videre til Malmø Godsbanegård og retur. Det er nyt for det sydlige Sverige, hvor man ikke vant til at håndtere godstog, der er længere end 750 meter

Godstog af den længde har kørt på de danske skinner siden 1960.


- Godsoperatørerne har gennem de seneste fire år gradvist øget toglængderne til nu maksimalt 835-meter mellem Hamborg og Taulov, og tilbagemeldingerne er, at det har været en betydelig succes, så der er stor interesse for at kunne køre de længere godstog videre, siger Hans Ege fra Kapacitetsdisponering i Banedanmark.


Han peger på, at godsoperatørerne og deres kunder gerne vil kunne transportere mere gods gennem Europa. 


Derfor står står muligheden for at køre med længere godstog højt på ønskelisten. Flere steder i Europa er der sat forsøg i gang med længere godstog for at øge kapaciteten.


Langt størsteparten af den godsmængde, der kører på de danske skinner er transitgods, og ruten gennem Danmark er en del af ScanMed-korridoren, der går fra Stockholm til Palermo.


Der fragtes ikke lige meget gods i hele korridoren, men netop delstrækningen mellem Hamborg og København/Malmø er en af de travle, og derfor giver det god mening i første omgang at kunne få de længere godstog til Malmø.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.