Vicedirektør forlader Danmarks Rederiforening

Fredag 28. november 2014 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Danmarks Rederiforening har været gennem en strategiproces, som udløser ændringer i foreningens organisation. Det betyder, at vicedirektør Jan Fritz Hansen efter en årrække forlader Danmarks rederiforening

Strategiprocessen, som har været i gang i Danmarks Rederiforening, og som skal tegne hovedlinjerne for foreningens arbejde de kommende år, er så godt som færdig.


I forbindelse med, at Jan Fritz Hansen forlader Danmarks Rederiforening, ønsker administrerende direktør Anne H. Steffensen Jan Fritz Hansen alt det bedste fremover. 


Hun siger videre, at der er stor grund til at takke Jan Fritz Hansen for "den kolossalt store og passionerede indsats og for de markante resultater, han har leveret gennem en lang årrække." 


Anne H. Steffensen siger også, at Jan Fritz Hansen har været en både dygtig, en synlig og en vellidt repræsentant for rederierne og for dansk skibsfart i det hele taget.


-  Jan Fritz Hansen vil helt sikkert blive savnet, siger Anne H. Steffensen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.