Luftfartselskab åbner direkte rute mellem Billund og Prag

Tirsdag 25. november 2014 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Prag kommer atter på Billund Lufthavns rutekort, når Czech Airlines 29. marts næste år åbner en direkte rute mellem Billund og Tjekkiets hovedstad Prag, der ligger ned til Moldau-floden

Prag er blandt andet kendt for den halve kilometer lange stenbro Karlsbroen og det astronomiske ur fra 1410, der hver time spiller sit helt eget skuespil. 


Czech Airlines vil beflyve ruten fire gange ugentligt med afgang fra Billund klokken 7.35 med ankomst til Prag klokken 9.45 og returflyvningen med afgang fra Prag klokken 19.10 med ankomst til Billund klokken 21.20.


Czech Airlines åbner desuden en rute mellem Billund og Oslo, som får afgang tre gange ugentligt med aftenafgange klokken 21.45. Returflyvningerne fra Oslo til Billund bliver tilrettelagt så man lander i Billund klokken 7.15.












Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.