Trafikken lægges om ved Låsby ved Silkeborg i weekenden

Tirsdag 25. november 2014 kl: 11:46
Af: Redaktionen

Fra lørdag morgen 29. november til søndag aften 30. november er Hovedvejen ved Flensted kort før Låsby øst for Silkeborg spærret for trafikanter, der skal østpå. Trafikanter, der skal vestpå, bliver ikke påvirket af trafikomlægningen

Trafikanter, der skal østpå, bliver ledt over på en ny vej, Flenstedbuen, og skal via Randersvej køre tilbage på motorvejen mod Aarhus. Omkørslen giver en omvej på cirka 1,5 kilometer. 


Mandag morgen kører trafikken normalt igen, og mandag eftermiddag åbner motorvejen. Årsagen til trafikomlægningen er, at der skal etableres cirka 500 meter autoværn, hvor den nye motorvej skal kobles sammen med den eksisterende motorvej mod Aarhus. Autoværnet kan ikke sættes op, mens der er trafik i det østgående spor. 


Vejdirektoratet lægger arbejdet i weekenden, hvor der er mindst trafik på vejene.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.