Analysen af en fast forbindelse over Kattegat må vente

Torsdag 20. november 2014 kl: 13:38
Af: Redaktionen

Transportminister Magnus Heunicke (S) udskyder en planlagt analyse af en fast forbindelse over Kattegat. Begrundelsen er, at tal i Landstrafikmodellen, der kan udregne prognoser i trafikudviklingen i Danmark, ikke er endegyldigt valideret

Analysen var ventet inden udgangen af i år, men er nu udskudt ind til videre.


- Det er en fase, som har vist sig vanskeligere end forventet, og som skaber nogle faglige udfordringer i forbindelse med de trafikale analyser af en Kattegatforbindelse, skriver Magnus Heunicke til partierne bag det gældende trafikforlig.


Transportministeren skriver i brevet, at analysen er på trapperne, og at han vil komme med en udmelding midt i december.


En opdaterede version af Landstrafikmodellen blev udrullet 11. november 2014. Magnus Heunicke skriver i brevet til forligspartierne, at han håber på, at de faglige udfordringer er løst på tilfredsstillende vis, så man kan gå videre med afrapporteringen. 


- Jeg vil dog gerne afvente en vurdering fra vores og DTU Transports eksperter, før jeg kommer med en udmelding om en ny dato for afrapportering. 


Idéen om en fast forbindelse over Kattegat opstod for syv år siden. En bro mellem Jylland og Sjælland - måske via Samsø - vil koste over 100 milliarder kroner.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.