Godstransport til og fra de danske øer bliver billigere

Torsdag 20. november 2014 kl: 10:03
Af: Redaktionen

Et politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at støtte godstransporten, så det bliver billigere at fragte gods til og fra de danske øer. Bornholm er den ø, hvor godstransporten får den største støtte - og dermed den største takstnedsættelse

Den nye aftale kan også være med til at skabe vækst og arbejdspladser på de danske øer.


Den lavere takst på gods får stor betydning for Bornholm, spår en af de politikere, der har siddet med ved forhandlingsbordet.


- Øerne bliver dermed knyttet ind til resten af Danmark, så vi får bundet Danmark sammen. Så erhvervsliv og lønmodtagerne kan være på øerne på lige fod med andre danskere, siger Lennart Damsbo-Andersen, der er landdistrikter og øer-ordfører for Socialdemokraterne ifølge TV2 Bornholm.


Aftalen løber over foreløbigt fem år, hvorefter den skal genforhandles. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.