DM i Skills har fokus på mennesker i transportuddannelserneFredag 24. oktober 2014 kl: 09:19 Af: RedaktionenDer vil også blive sat spot på transportuddannelserne, når de danske håndværksfag skal dyste om guldet til DM i Skills 2015. DM i Skills er de årlige danmarksmesterskaber i håndværksfag, hvor elever kæmper om at blive de bedste i deres fag. Værtsskabet går på skift, og i år er Region Hovedstaden, Københavns Kommune og erhvervsskoler i regionen gået sammen med organisationen SkillsDenmark om at afholde danmarksmesterskabet, der foregår i Bella Center på Amager i dagene 8.-10. januar Transportuddannelserne inden for lager-, chauffør- og redderområdet vil være repræsenteret ved DM i Skills som demonstrationsfag. Det vil sige, at dygtige lærlinge fra de forskellige fag vil demonstrere dele af uddannelsen i forskellige øvelser. Dog ikke som deciderede konkurrencer. De besøgende kan derfor også blive klogere på, hvilke muligheder en uddannelse inden for transportområdet kan tilbyde - og man kan selv få lov at prøve forskellige øvelser. Blandt andet kan man få lov at køre en tur i en lastbilsimulator. Derudover løber det endelige opgør i Cargo Cup af stablen til DM i Skills. Cargo Cup er folkeskolelevernes dyst i transportspillet Cargo Dynasty, hvor de dygtigste udtages og går videre til DM i Skills i løbet af efteråret. Om DM i Skills
DM i Skills 2015 indledes med en åbningsceremoni 8. januar kl. 9.00, hvor blandt andet statsminister Helle Thorning Schmidt (S) holder åbningstale. Interesserede kan hente programmet for DM i Skills 2015 her: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |