Transportkoncern udbygger hybridflåden down underTorsdag 23. oktober 2014 kl: 12:14 Af: RedaktionenTransportvirksomheden TNTs australske datterselskab har succes med at anvende CO2-besparende hybridlastbiler i sit vejnetværk. Derfor har selskabet offentliggjort en udbygning af flåden af hybrider, der omfatter 24 nye hybridlastbiler. Dermed udbygger TNT Australiens i forvejen største kommercielle flåde af hybrider CO2-gevinster Bag investeringen ligger TNTs overordnede målsætning om at reducere selskabets CO2-fodspor og begrænse sin afhængighed af fossile brændstoffer. I forbindelse med udbygningen af hybridflåden har TNT Australien regnet på miljøgevinsterne ved bilerne. Beregningerne viser, at de eksisterende 30 hybridlastbiler over en fireårig periode har 'sparet' 112 ton CO2 - sammenlignet med samme antal diesellastbiler. Sammenligningen er sket over totalt set 2,89 millioner kilometer i perioden fra august 2010 til august i år. Og tallene viser, at TNTs hybridbiler udledte 39 gram CO2 mindre per kilometer end de tilsvarende dieselbiler. TNTs hybridlastbiler produceres af Hino og er af 300 Serien. De drives af en 4-liters, 100kW dieselmotor og en 36kW elmotor, der supplerer og optimerer brændstofforbruget og begrænser udledningen af CO2. Lastbilerne er såkaldt lette lastbiler, og de kan køre på ren el i for eksempel tæt bytrafik. Hino er ejet af Toyota og en del af Toyota Group. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |