Trafikken flyttes på Køge Bugt Motorvejen de to næste weekender

Onsdag 22. oktober 2014 kl: 12:20
Af: Redaktionen

Vejdirektoratet skal nedtage de stilladser, som har været brugt til at støbe to nye broer på Køge Bugt Motorvejen. Det giver trafikale ændringer og færre vejbaner på motorvejen i de to næste weekender

Det drejer sig om broen mellem tilslutningsanlæg 30 og 31, der fører Solrød Byvej over motorvejen, samt broen der skal føre Engstrupsti mellem tilslutningsanlæg 29 og 30 over motorvejen.


Arbejdet med at nedtage stilladserne foregår over to weekender fra fredag den 24. oktober kl. 19.00 til mandag 27. oktober kl. 05.00 og igen fra fredag 31. oktober kl. 19.00 til mandag 3. november kl. 05.00.


I disse to weekender vil trafikken på motorvejen omkring broen blive flyttet til den ene side af vejen, og der vil kun være to vejbaner i hver retning. Der vil desuden være nedsat hastighed til 50 km/t omkring broen. Bilister på Køge Bugt Motorvejen må derfor forvente kø.


De nye broer er en del af Vejdirektoratets udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S - Køge.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.