Nu sætter DSB billetter til julen til salg

Torsdag 16. oktober 2014 kl: 15:01
Af: Redaktionen

Fra i dag torsdag den 16. oktober er det muligt at sikre sig en plads i toget i de travle juledage, og som noget nyt i år kan man købe og reservere hjemturen helt frem til 4. januar.

-Der er flere gode grunde til allerede at købe sin billet til juleferien nu. For det første kan man sikre sig nogle af de billige orange-billetter, hvis man er parat til at rejse tidligt eller sent på dagen. For det andet kan man sikre sig en siddeplads, og for det tredje giver det os i DSB nogle værktøjer til bedre at kunne planlægge juletrafikken, så flest mulige passagerer kan få sig en siddeplads, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov i en nyhed fra DSB

Det er også muligt nu at reservere billetter til DSB Børneguide, hvor børn mellem 4 og 15 bliver ledsaget af DSB-personale på turen.

Billetter kan købes på på dsb.dk, DSB app eller ved at ringe til 70 13 14 15.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.