Ny Mercedes trækker med det hele er leveret til Per Ahrensberg

Torsdag 16. oktober 2014 kl: 09:35
Af: Redaktionen

Ny Mercedes trækker med det hele er leveret til Per Ahrensberg

Vognmand Per Ahrensberg har modtaget en ny Mercedes-Benz Actros 2551 LS 6x2 trækker med masser af udstyr i det valgte Big Space førerhus.

Fra fabrikken er bilen leveret med Brilliantsølv Metallic førerhus og Dybsort chassis.

Af udstyr har førerhuset udover luftaffjedring også Style Line pakke der blandt andet indeholder sølvfarvet lister indvendigt og crome detaljer udvendigt, andre LED-tågelygter med kurvelys mm. Navigation med farveskærm og bluetooth, samt multifunktionsnøgle med display hvorpå alle væsentlige data kan aflæses under ophold udenfor bilen. Yderligere er der valgt Bi-Xenon forlygter, dæktryksovervågning og akseltryksmåler. Det skriver Ejner Hessel, Brande.

Bilen er opbygget til at køre med en række forskellige typer sættevogne der kræver hydraulik, der udover tip og walking floor også inkluderer "sideloader" til containere.

Opbygningen og detaljerne på bilen er lavet af malerafdelingen ved Ejner Hessel A/S i Brande. Lædersæder og bundbeklædning er klaret ved Brande Autosaddelmageri.

Salgskonsulent Ronnie Christensen fra Ejner Hessel A/S i Ringsted har stået for levering af bilen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.