Østjyllands Politi har taget 636 bilister uden kørekort

Mandag 22. september 2014 kl: 09:36
Af: Redaktionen

Kørelærerne peger på, at bøderne for at køre uden kørekort er så lave, at en del mennesker spekulerer i at køre uden kørekort - i stedet for at tage et kørekort, hvor prisen kan komme op på 15.000 kroner

Første gange man bliver taget i at køre uden kørekort, koster det 7.000 kroner. Anden gang koster det 8.500 kroner. Dermed kan man betale to bøder for den pris, det koster at tage et kørekort.


Ifølge Aarhus Stiftstidende har Østjyllands Politi hidtil i år taget 636 bilister i at køre uden kørekort. 


For halvandet år siden blev bødetaksterne hævet. Aahus Stiftstidende at det hjalp, for før den tid, standsede politiet endnu flere, der kørte uden kørekort.


Derfor vil kørelærerne gerne have sat bødetaksterne op igen.


Aarhus Stiftstidende skriver videre, at hvis man skal dømme ud fra oplysninger i politiets døgnrapporter, er det typisk yngre mænd, der tager chancen og kører uden kørekort. Ud af 40 tilfælde var de kun to kvinder, der kørte uden kørekort.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.