Dansk transportkoncern leverer tunnelboremaskine i AustralienTorsdag 18. september 2014 kl: 11:26 Af: RedaktionenBlue Water Shipping, der har hovedsæde i Esbjerg, har leveret den første ud af fire tunnelboremaskiner til Sydney North West Rail projektet i Australien. Projektet er det største infrastrukturprojekt til offentlig transport i landet Ved hjælp af godt samarbejde mellem Blue Water kontorerne i Shanghai, Marseille, Melbourne og Singapore blev Elizabeth leveret sikkert nordvest for Sydney. Når boremaskinen er samlet er den 120 meter lang og vejer 900 ton. Elizabeth skal være med til at bore en 15 kilometer meter lang dobbeltunnel. Kontrakten til projektet blev tidligere i år aftalt mellem Lionel Guilbaud fra Blue Water Marseille og NFM Technologies fra Frankrig, som er verdensledende inden for denne slags udstyr. TBM nummer to og tre er nu undervejs til Australien og TBM nummer fire er klar til afhentning fra fabrikken sidst i september. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |