Svensk by har fået verdens første fuld-skala testbane og -byMandag 15. september 2014 kl: 13:16 Af: Jesper ChristensenDen svenske by Borås på vejen mellem Göteborg og Jönköping har fået en testbane med by, vej og motorvej, hvor forskere, trafikekspertr og bilproducenter kan teste deres teorier og materiel På anlægget, der har kostet omkring 500 millioner svenske kroner, får producenter af biler, busser og lastbiler, forskningsinstitutter, universiteter og højskoler fra hele verden muligheder for at arbejde sig frem mod nye løsninger for øget trafiksikkerhed. Mange ulykker kan forhindres, hvis flere biler er udstyret med aktive sikkerhedssystemer - eksempelvis sensorer, avanceret elektronik, der overtager chaufførens rolle i farlige situationer og på splitsekunder tager den rette beslutning som gør, at bilen kan bremse, undvige og dermed undgå en frontal kolission. Selvkørende biler er en anden udviklingsmulighed, der hører fremtiden til. Baggrunden for at etablere testanlægget i fuld skala i Borås er blandt andet, at der på verdensplan ifølge FN dør omkring 1,2 millioner mennesker hvert år i trafikulykker, mens mellem 20 og 30 millioner bliver kvæstede. Omkostningerne til at lappe de tilskadekomne sammen igen på sygehusene er ganske høje. - Biler, der agerer på egen hånd i farlige situationer kan lyde som science fiction, men meget af teknikken findes allerede i dag og udviklingen går uhørt hurtigt, siger Pether Wallin, der er administrerende direktør for AstaZero. - Det er jo faktisk mennesker, der forvolder ulykkerne, ikke regn eller tåge. Kan vi eliminere den menneskelige faktor, kan vi også eliminere antallet af ulykker, siger han videre. Et anlæg med gader og veje På anlægget ved Borås er det muligt at kunne teste ny teknik i alle trafiksituationer - fra motorvej til bymiljø med udbyggede kvarterer. Hele anlægget er derudover koblet på internettet, for i fremtiden vil bilerne på vejene også have forbindelse til nettet. Bilerne får mulighed for at kommunikere med hinanden - eksempelvis for at advarer bagvedkørende biler for glatte vej. - AstaZero kan også benyttes af forskere og trafikeksperter, som vil øge sikkerheden for fodgængere, cyklister og andre ubeskyttede trafikanter, siger Pether Wallin. Om anlægget AstaZero
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |