Vognmand fra Grønhøj tager tre-akslet hejseladskærre i brug

Onsdag 27. august 2014 kl: 14:00
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny tre-akslet Kel-Berg hejseladskærre til Grønhøj Vognmandsforretning. Den nye kærre er en Kel-Berg 24 ton hejseladskærre med 20 ton Sawo-hejs med fjernbetjening og nødstop på kærren

Vognmand fra Grønhøj tager tre-akslet hejseladskærre i brug
Der er hydraulisk udtrækbar kofanger i bagenden til kørsel med 6.000-6.500 mm kasser. Kærren, der har længdevanger opsvejset i højstyrkestål med kraftige tværvanger og forstærkninger, er leveret med tromlebremser og luftaffjedring.


Hejseladskærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og med cyklistværn i aluminiumsprofiler på begge sider.


Grønhøj Vognmandsforretning blev grundlagt i 1972 af Niels Jørgen Nielsen. Kørslen bestod dengang af transport af foderstoffer og speditørkørsel. Senere blev det også til container- og krankørsel. I 1999 indgik Søren Nielsen i selskabet. Fra 2002 kørte Søren Nielsen firmaet videre alene indtil 1. januar 2007, hvor Klaus Aa indtrådte som partner, og firmaet ændrede navn til Grønhøj Vognmandsforretning.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.