DSB kørte første halvår hjem med overskud

Onsdag 20. august 2014 kl: 11:48
Af: Redaktionen

- Fokus på kerneproduktet har banet vejen for genopretningen af DSB, siger Peter Schütze, der er bestyrelsesformand i DSB i forbindelse med halvårsrapporten


Resultat før af- og nedskrivninger blev på på 1.688 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 272 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år. Resultatet efter korrektion for poster af engangskarakter blev på 1.565 millioner kroner mod 1.516 millioner kroner året før.


Resultat før skat blev på 466 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 226 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år. Efter korrektionen for poster af engangskarakter blev resultatet på 363 millioner kroner mod 340 millioner kroner i tilsvarende periode året før.


I forbindelse med halvårsrapporten fremhæver DSB også, at rettidigheden ligger over kontraktmålene - og på historisk højt niveau,


Den rentebærende gæld, netto, udgjorde ved halvårsopgørelsen 10.117 millioner kroner mod 11.069 millioner kroner pr. 30. juni sidste år. Rentebærende gæld, netto, udgjorde 11.977 millioner kroner ved udgangen af 2011.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.