Holbæk Kommunen fyrer HB Bus

Tirsdag 19. august 2014 kl: 23:34
Af: Redaktionen

Masser af klager og manglende præcision får nu Holbæk Kommune til at lede efter en ny leverandør, der kan stå for handicaptransporten i kommunen.

HB Bus - også kendt som Handicap Befordring med hovedkontor i Greve - har haft meget svært ved at leve op til kontrakten, de har underskrevet med Holbæk Kommune. Busserne er hele tiden forsinket, kommer for tidligt og glemmer at tage børn med. Det er blot nogle af de problemer selskabet har haft. Det skriver TV 2 Øst.

I torsdags lovede HB Bus, at de ville få styr på problemerne hen over weekenden, men nu har Holbæk Kommune mistet tålmodigheden med selskabet.

- De har ikke kunne levere den vare, de lovede. Derfor har vi nu sat gang i en plan B, hvor vi er begyndt at lede efter et nyt busselskab, der kan løse opgaven korrekt, siger Erik Kjærgaard, der er direktør i Holbæk Kommune til TV2 Øst

HB Bus overtog al handicapkørsel i Holbæk Kommune den 11. august.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.