Sjælland har fået en nye forhandler af blandt andet lastbiler og trailere

Fredag 1. august 2014 kl: 14:38
Af: Jesper Christensen

CPH Trucks A/S, der blev stiftet 15. maj i Padborg med en aktiekapital på 500.000 kroner af firmaerne Poulsen ApS i Bov, AA Holding Silkeborg ApS i Silkeborg og Kristian Poulsen Vermögensverwaltungsgesellschaft mbH i Harrislee ved Flensburg, er rykket til København og åbnet i Ventrupparken 30 i Greve, hvor der i forvejen ligger en række virksomheder, der leverer materiel til landtransporterhvervet

Ifølge Danmarks Transporttidendes nyhedsmail fredag er Carsten Sørensen, der gennem en årrække var administrerende direktør for PEMA Last og Trailerudlejning A/S og før det sælger hos MAN, direktør for den nye virksomhed, der vil sælge nyere lastbiler og eksempelvis MTDK-trailere på Sjælland.


I Ventrupparken får CPH Trucks A/S 4.000 kvadratmeter udstillingsareal til rådighed hos Kajs Lastbilcenter.


Ifølge Danmarks Transporttidendes nyhedsmail har CPH Trucks A/S ansat Jesper Smedegaard, der kommer fra en stilling hos PEMA Last og Trailerudlejning A/S. Han får som salgschef hovedansvar for salg og rådgivning overfor kunder og samarbejdspartnere.


Selskaberne og personerne bag CPH Trucks A/S - er i forvejen aktive inden for salg af nyere brugte lastbiler. 


Kristian Rhiger Buchvard Poulsen fra Kristian Poulsen Vermögensverwaltungsgesellschaft mbH sidder i forvejen i bestyrelsen for Scanvo Trucks Danmark A/S. Han er derudover i direktionen for Poulsen Biler ApS og Øst Eksport ApS.


Ole Buchvard Poulsen er direktør i Poulsen ApS, mens Allan Dencker Andersen fra AA Holding Silkeborg ApS sidder i bestyrelsen i Scanvo Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.