Frakørselsrampe '58b' Middelfart bliver spærret ved Jyllandsvej

Onsdag 23. juli 2014 kl: 20:00
Af: Redaktionen

I forbindelse med Vejdirektoratets omfattende udbygning af motorvejen mellem Nørre Aaby og Middelfart fra fire til seks kørebaner er det nødvendigt at spærre den nordøstlige frakørselsrampe <58b> Middelfart i en periode. Rampen vil være spærret i perioden fra den 30. juli 2014 til den 6. august 2014.

Desuden vil den del af Jyllandsvej, der ligger nord for frakørslen (til højre i rampekrydset) ligeledes være spærret fra den 30. juli 2014 til slutningen af uge 34 i august. Det skriver Vejdirektoratet.

Bilister, der kommer fra øst ad motorvejen og skal til Middelfart eller Strib, skal i stedet benytte Frakørsel <57> Nørre Aaby. Herfra kan man enten køre videre ad den gamle hovedvej til Middelfart eller via Hedegårdsvej, Bogensevej og Strib Landevej mod Strib.

Bilister, der kommer fra vest og skal af motorvejen til Strib, kan fortsat benytte Frakørsel <58b>, men må derefter køre via Jyllandsvejs sydlige del (i retning mod Middelfart) og dernæst Vandværksvej, Bogensevej og Strib Landevej.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.