Årets varebil bliver kåret på Vestfyn

Tirsdag 6. maj 2014 kl: 21:31
Af: Redaktionen

Som noget nyt kåres Årets Varebil 2014 på Vestfyn. Juryen bag kåringen består af en række medlemmer fra Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD), der med messearealet som udgangspunkt tester de godt 15 nominerede varevognsnyheder


Årets varebil bliver kåret på Vestfyn
- De fem bedste biler parkeres på MKD's messestand, og ved åbningen fredag afsløres vinderen, siger Carsten Teiner, der er formand for juryen og næstformand i MKD.
- Messepladsen ligger jo godt ved både motorvej, landevej, by og grusveje, så der er rig mulighed for at afprøve bilernes køreegenskaber under forskellige forhold. Desuden vejer komfort, trækevne, finish, sikkerhed og indretning tungt i den samlede vurdering. Torsdag aften voteres der på vores hotel. De fem bedste biler parkeres på MKD's messestand, og ved åbningen fredag afsløres vinderen, siger Carsten Teiner, der er formand for juryen og næstformand i MKD.
 

En af kandidaterne til titlen som Årets Varebil, den nye Ducato, finder man på Fiat Professionals stand, hvor der udstilles et bredt udvalg af erhvervskøretøjer fra små varebiler og op til 4.235 kg - heriblandt også modellerne Punto Van, Fiorino, 500L Van, Doblò Cargo og Scudo.


- Med det rette benarbejde sælger vi mindst 40 varebiler i forbindelse med udstillingen. Derfor har vi forhandlere fra hele landet med på standen. Fiat Ducato er den næstmest solgte bil i sit segment, og vi satser benhårdt på at erobre en større bid af kagen, siger Erik Holm, der er salgsdirektør for Fiat Professional i Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.