Transportjuristerne sætter fokus på blacklisting af luftfartsselskaber

Fredag 10. januar 2014 kl: 14:30

Af: advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen, Andersen Partners

Transportjuristerne skriver om den seneste udvikling i Europa, når det gælder flysikkerhed

Ikke overraskende er Europa en af de sikreste regioner i verden at købe (og benytte sig af) luftbefordring i. Europa har i EU-regi igennem en lang årrække arbejdet på at indføre effektive standarder for luftfartssikkerhed, og det er takket være disse standarder, at vi i vores del af verden befinder os i den absolutte elite på safety-området.

Der findes dog stadig verden over, specielt i Afrika, visse luftfartsselskaber, der opererer på betingelser, der ikke opfylder de sikkerhedskrav, der findes i Europa. For at beskytte de europæiske borgere mod disse luftfartsselskaber har man i EU-regi valgt at indføre en såkaldt blacklisting af de luftfartsselskaber, der ikke lever op til de gældende sikkerhedsstandarder i EU.

Hvis et luftfartsselskab opføres på EU's "blacklist", indebærer det blandt andet, at luftfartsselskabet har (helt eller delvist) driftsforbud i EU.

Den EU-forordning, der ligger til grund for blacklisten, indeholder, ud over reglerne om selve blacklisten, også regler om passagerernes ret til at modtage oplysninger om identiteten på de luftfartsselskaber, der udfører de flyvninger, som passagererne benytter. Forordningen er, som alle andre forordninger fra EU, umiddelbart anvendelig i Danmark, og både forordningen og selve blacklisten er tilgængelig på Trafikstyrelsens hjemmeside.

EU-kommissionen opdaterer blacklisten hver tredje måned. Opdateringen sker på baggrund af en vurdering foretaget af særligt udpegede luftfartseksperter i de forskellige medlemslande i EU. Seneste opdatering af blacklisten fandt sted i december 2013, hvor blandt andet alle luftfartsselskaber fra Nepal blev opført på blacklisten.

Om et luftfartsselskab bliver opført på blacklisten eller ej, afhænger af en konkret vurdering. Hvis luftfartsselskabet anvender luftfartøjer, der slet ikke, eller kun mangelfuldt, er vedligeholdte, eller hvis luftfartsselskabet ikke er i stand til at dokumentere, at det har rettet de fejl, der måtte være blevet påpeget under tidligere inspektioner af dets luftfartøjer, vil det dog tale kraftigt for, at luftfartsselskabet opføres på blacklisten.

Hvis der afdækkes akutte sikkerhedsmæssige problemer med et luftfartsselskab i et medlemsland, kan de nationale luftfartsmyndigheder straks udstede et nationalt driftsforbud og efterfølgende rette henvendelse til EU for at få sat luftfartsselskabet på EU's blackliste.

Ønsker et luftfartsselskab at blive slettet fra blacklisten, kan luftfartsselskabet rette henvendelse til de nationale luftfartsmyndigheder inden for EU (eller eventuelt direkte til EU-kommissionen). En sådan henvendelse vil medføre, at særligt udpegede luftfartseksperter vil påbegynde en revurdering af sikkerheden hos det pågældende luftfartsselskab, hvorefter der træffes en beslutning, om luftfartsselskabet skal forblive på blacklisten.

Luftfartseksperternes revurdering og beslutning bygger på blandt andet rapporter fra de uanmeldte inspektioner af luftfartøjer, der løbende foretages af de nationale luftfartsmyndigheder i EU's mange lufthavne.

I Frankrig, hvor forordningen tillige er umiddelbart anvendelig, er man gået et skridt videre i forhold til beskyttelsen af passagererne.

I april 2013 vedtog det franske parlament en ny lov, som indebærer, at enhver person, juridisk som fysisk, der udbyder og sælger transport (hvilket både kan være luftfartsselskaber, rejsearrangører og rejseformidlere), som omfatter en strækning, der skal udføres af et "udførende luftfartsselskab", som er omfattet af et driftsforbud i EU, skal:

Informere passagererne skriftligt i klare og utvetydige vendinger om, at passagererne på hele eller dele af rejsen skal rejse med et luftfartsselskab, der har driftsforbud i EU
Opfordre passagererne til at søge alternative transportmuligheder
Ovenstående information og opfordring skal gives inden indgåelsen af aftalen om transport, dvs. inden flybilletten eller pakkerejsen købes
Overholdes ovenstående forpligtelser ikke, kan sælgeren af flybilletten eller pakkerejsen straffes med en forholdsvis stor bøde, nemlig 7.500 euro pr. solgt flybillet. I gentagelsestilfælde, hvilket vil blive relevant, hvis sælgeren for eksempel konsekvent overtræder reglerne, hæves bøden til 15.000 euro pr. solgt flybillet.

Den nye lov går ikke så langt som til at forbyde salg af rejser, hvor befordringen helt eller delvist udføres af et luftfartsselskab, der er omfattet af et driftsforbud i EU. Selvom et sådan forbud oprindeligt var på tegnebrættet forud for lovens vedtagelse, vurderede man, at et decideret forbud ville være uhensigtsmæssigt og urealistisk, idet der i visse dele af verden ganske enkelt ikke findes alternativer til de luftfartsselskaber, der er opført på EU's blackliste.

Den nye franske lov forventes at træde i kraft i april. Fremtiden vil vise, om de franske initiativer tillige følges i andre dele af Europa, og om de herigennem blandt andet vil påvirke den danske luftfarts- og rejsebranche.