BC Catering ruller ud fra Nykøbing F. i ny kølebil

Mandag 13. maj 2013 kl: 09:54
Af: Redaktionen

BC Catering i Nykøbing Falster har fået leveret en ny kølebil med to zoners køleanlæg og lift i bagenden. Der er tale om en Volvo FL 290 leveret af Titan Lastvogne i Nr. Alslev

Den nye to-akslede Volvo FL er leveret med Volvos automatiserede gearkasse, Comfort+ førerhuspakke med blandt andet aircondition, fjernbetjent centrallås og cruise control.


BC har samtidig købt en Volvo Blue service kontrakt, så lastbilen bliver optimalt serviceret, og virksomheden får det fulde overblik over service-omkostningerne. Volvo´en er leveret af sælger Morten Frederiksen, hos Volvo Titan Lastvogne A/S i Nr. Alslev.


Kølekassen er leveret af Wilke i Tyskland, der ligeledes har stået for opbygning samt montering af MBB Palfinger lift.


KH OneStop A/S i Brøndby ved sælger Carsten Larsen har forestået montering af såvel køleanlæg, produktion og montering af logo og design på bilen. KH OneStop A/S har ligeledes forestået salg/formidling af MBB Palfinger liften.


Kølemaskinerne er Thermo King T1200R50 Spectrum med en S2 og en S3 fordamper.

Det to-zones køleanlæg er Thermo King´s kraftigste indenfor dieseldrevne forvognsanlæg, og det yder en kapacitet på 11.000 watt ved 0 grader og 6.400 watt ved minus 20 grader. Anlægget er tillige leveret med fabriksmonteret støjdæmpningskit.


Lift'en er en opretstående MBB Palfinger lift, model 2000K. Liftene er udstyret med både trådløs fjernbetjening, og to stykcontainerstop/rullestop.


BC Catering A/S er et af Danmarks ældste cateringfirmaer. Med afdelinger rundt i hele landet kan BC Catering tilbyde landsdækkende totalleverandør service. Specielt for BC Catering i Nykøbing F. gælder, at man blandt andet altid kan bestille friske fisk fra deres fiskeafdeling i INCO. 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.