System Fragt er taget under konkursbehandling

Onsdag 19. november 2008 kl: 17:11
Af: Jesper Christensen

Tabet af en stor kunde fik grundlaget for System Fragt til at slå alvorlige revner. - Vi besluttede at holde, mens legen endnu var god, siger Henrik Søby Jakobsen, direktør i Scania Transport System A/S

Transportvirksomheden System Fragt A/S, der tidligere holdt til i Viborg, og som Scanita-koncernen sidste efterår købte af Johs. Rasmussen i Svebølle på Sjælland, er gået konkurs.
Baggrunden er tab af en del penge, men også af en stor kunde, som tegnede sig for omkring halvdelen af omsætningen.
- Vi besluttede derfor at holde, mens legen endnu var god, siger Henrik Søby Jakobsen, direktør i Scania Transport System A/S
Henrik Søby Jakobsen forklarer over for transportnyhederne.dk, at idéen med at købe System Fragt A/S sidste år var at Scanita-koncernen også skulle kunne tilbyde kunderne indenrigsdistribution gennem System Fragt, som også skulle være Scanitas egenleverandør af transport.

Ved konkursen er 7 funktionærer og 40 chauffører blevet sagt op. Konkursen i System Fragt A/S påvirker ifølge Henrik Søby Jakobsen ikke Scanita Transport System A/S, der var søsterselskab til System Fragt A/S med Scanita Holding A/S som moderselskab.


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.